Tranekær gamle Skole, Slotsgade 20 fra 1800, er fredet som et af Langelands fineste arkitekturværker

Den gamle skole, Slotsgade 20 er opført 1800 af ”Generalen”, med den københavnske murermester Anders Kirkerup (1749-1810) som arkitekt. ”Generalen” var en rigtig oplysningsmand og sørgede både for læge, skole og seminarium for godsets folk. Anførte som patriot også Langelands forsvar i Englænderkrigene.
Tranekær Skole blev i 1952 udbygget som centralskole, men lukkede i 1962. derefter kommunekontor for Tranekær Kommune; i dag i privateje med uvis fremtid.


Slotsgade 32-34 og 45. Slotsgade 32 blev opført som Tranekær Brugsforening 1890, mens Slotsgade 34. blev opført af August Klein 1895 til godsets jæger (”Det ny Jægerhus”, det gamle lå ved Slotsalléen). Og Slotsgade 45 blev opført som ny skovridergård i 1906 (den gamle lå i Ravnebjerg) med godsforvalter Bang som arkitekt. Her residerede den navnkundige skovrider Fløytrup. Fra 1931 lægebolig, nu i privateje.