Omkring Tranekær Slot

Tranekær Slot er Danmarks ældste bevarede privatbygning. Dele af nordfløjen er fra 1200-tallet; vestfløjen fra 13-1400-tallet. Oprindeligt var slottet et firefløjet anlæg, men øst- og sydfløjene forsvandt i 16-1700-tallet. Engang efter 1765 blev slottet forenklet og harmoniseret, muligvis så sent som i 1790, da ”Generalen” havde overtaget Tranekær og ansatte en murermester Henrik Berggreen.

1859-65 blev slottet så gjort mere ”historisk” med tårn og kamtakker i nygotisk stil, tegnet af arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871), som bl.a. er kendt for den radikale ombygning af Viborg Domkirke.

Nebelong havde i 1836 været konduktør hos arkitekten Hetsch på Steensgård, som blev Danmarks første herregård i historicistisk stil.

På Tranekær havde Nebelong så en konduktør, Julius Tholle (1831-1871), som kom til at bygge flere ting på Langeland, bl.a. Nedergård og Charlottenlund.

 

 

 

 

 

Dørstykke på herregården Hjortholm med maleri af Tranekær Slot, som det så ud fra ca. 1790 til 1859

Parti fra Slotsgården

 

 

 

Slottets vestfacade med gavlen af nordfløjen fra 1200-tallet