Bygningerne syd for slottet
Tranekær Gæstgivergården blev opført af ”Generalen” i 1803; stalden er dog nybygget i 1860´erne. En gæstgivergård hørte med til livet i en godsby, hvor der ustandseligt kom gæster udefra.
Bygningerne syd for slottet
Tranekær Gæstgivergården blev opført af ”Generalen” i 1803; stalden er dog nybygget i 1860´erne. En gæstgivergård hørte med til livet i en godsby, hvor der ustandseligt kom gæster udefra.
Den fine bygning på den anden side af vejen, Slotsgade 91, er det tidligere godskontor. Huset er opført 1890 efter tegning af August Klein.
Neden for det gamle godskontor ligger ”Galaksen”, et kunstværk bestående af 28 store sten, skabt af den langelandske kunstner Jan Axel Starup i 1985. Og lige over for udløbet af Botofte Strandvej ligger den tidligere gartnerbolig, en fin bygning i gule sten med skifertag – men med ukendt arkitekt.
Godskontoret fra 1890
Bag ved gæstgivergården ligger ”Sukkerfabrikken”, som blev bygget 1804 og i 1811 udvidet til fabrik for sukker, lavet af sukkerroer, efter at. den engelske spærring af Europas kyster afskar kontinentet fra det vestindiske rørsukker.
Senere blev der indrettet brændevinsbrænderi og mejeri, og i 1890´erne bolig for godsinspektøren. Bygningens gesimser ligner dem på den gamle skole, så bygningerne er nok opført af murermester Berggreen.
Tranekær Gæstgivergård
Bindingsværkshuset med mansardtag lige syd for slottet er ”Lygten”. Huset fungerede i mange år som godsets gæstehus, og er formentlig opført sammen med teaterbygningen og den første herskabsstald o. 1760.
Rokoko-”brynene” over kvistvinduerne er i familie med lignende buerne over vinduerne i Augustenborg, hvor den slesvig-holstenske arkitekt Gottfried Rosenberg (1706-1776), der også arbejdede for Tranekær Slot, byggede slottet.
”Lygten” er et fint lille bindingsværkshus i rokokostil