Med kommunalvalget i november skiftede stemningen i kommunalbestyrelsen mht. planerne om et ”aflastningscenter” på Nørrebro. Hvor der før valget var et flertal for planen, er der nu et flertal på 9:6 imod planen. Hvor meget Bevaringsforeningens, Aktionsgruppens (”Ja til en levende By”) og Handelsstandsforeningens kampagner har bidraget til denne ændring, er svært at sige. Men vi har lov til at glæde os over, at der nu er en anden politisk holdning til spørgsmålet.
Kampen mod ”aflastningscentret” handlede først og fremmest om at bevare det historiske centrum som byens og øens handelscenter. Vi vil ikke have, at det går i Rudkøbing som i så mange andre provinsbyer, der i tanketom begejstring for ”vækst og udvikling” har sagt ja til et eller flere ”centre” uden for bymidten: At hovedgaderne bliver halvdøde og uinteressante strøg med et par frisører, caféer og genbrugscentre samt en række af tomme butikker. Sagen handlede ikke specielt om Rema 1000, men om placeringen af en eventuel ny dagligvareforretning. Skal en sådan placeres i Rudkøbing, må det ske på samme vilkår som de andre dagligvarebutikker har måttet respektere: En placering i det nuværende centerområde, tæt på Østergade. At vi så ved henvendelser fra andre landsdele fik information om Rema 1000´s ret grove forretningsmetoder og konstante forsøg på at ændre eller omgå eksisterende planlægning i andre byer, er en sag for sig.
Nu synes Rema-sagen så ude af verden. Forhåbentlig for stedse; men vi må fortsat være årvågne. For ”centret” på Nørrebro er først begravet, når den nye kommunalbestyrelse omgør beslutningen om at igangsætte udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen. Samtidig skal vi være klar over, at Rema 1000 (eller et andet supermarked) fortsat kan prøve at finde plads i midtbyen. Det må vi så se nærmere på, hvis det bliver aktuelt, for vi vil fortsat kæmpe for bevarelsen af helheden og sammenhængen i det historiske bymiljø.