Reberbanerne i Rudkøbing

Et smalt hyggeligt stræde i Rudkøbing hedder Reberbanen. Det går fra Nørregade til  Ahlefeldtsgade og fortsætter faktisk frem til Fredensvej. Det spøjse er, at der har været tre reberbaner i Rudkøbing – men Reberbanen har aldrig været reberbane!

I alle søfartsbyer var der brug for reb til tovværk, tykke og tynde. Reb skulle før i tiden slås på baner, der var op til 250-300 meter lange. Oprindeligt gik rebslageren med taverne (fibrene) samlet i en ”disse” og gik baglæns, mens spindehjulet for enden af banen sørgede for, at taverne drejede. På rebslagerens første tur på banen samlede han taverne til en ”dugt” (kordel) med hjælp af en ”top”, mens næste tur samlede dugterne til et reb. På banen var der samtidig ”mikker”, stativer med riste, der sørgede for at holde taver eller dugter fra jorden. Senere blev spindehjulene selvtrækkende, hvilket sparede en mand. Men sådan gjorde man, til der o. 1900 kom tovværksfabrikker med maskiner.

Den ældste reberbane i Rudkøbing gik fra Ramsherred til Nørregade. Her arbejdede rebslager Gotfred Bang fra 1781 og senere Jens Lund fra 1836. Men da det blev moderne med promenader, købte borgmester Sager i ”Den gamle Borgmestergård” i 1875 reberbanen og lavede den til en allé med lindetræer, som siden fik navnet Sagers Allé. På et kort over Rudkøbing 1872 står der dog allerede ”gangsti” på Sagers Allé, så reberbanen kan være standset inden da.

Den store rebslagerfamilie i byen blev Weidemann. Den første, Johan Henrik Weidemann købte i 1839 Østergade 52 (Telegramhallen) og anlagde en reberbane på et areal nord for Østergade, i dag Bibliotekspladsen. Denne bane blev siden overtaget af rebslager Niels P. Svendsen, hvis søn Emil lukkede den i 1907. I dag er der ingen spor af den. I 1856 havde Weidemann imidlertid bygget nyt hus Østergade 37 (i dag Kop og Kande), og her anlagde han en meget lang reberbane, der krydsede gaden Reberbanen. I 1912 oprettede tredje generation, Ludvig Petersen Weidemann en bindegarnsfabrik i det gamle hus Nørregade 26-28. Denne del af virksomheden voksede stærkt, og blev i 1934 udvidet med to ejendomme på den anden side af gaden. Men i 1936 brændte det hele, og fabrikken blev flyttet ud til Peløkke. Familien beholdt Østergade 37 frem til 1935, men reberbanen var formentlig lukket mange år før.

Hvis man i dag går ad reberbanen og starter på det, beboerne kalder ”Holgers Plads”, kan man stadig ane Weiemanns reberbane med et kig helt ned til Kop og Kande mod syd.