Vores middelalderbyer havde fra starten i 11-1200-tallet kun én slags offentlige bygninger: kirker og klostre samt kirkefolkets bispegårde, præstegårde osv. Rudkøbings præstegård har da også siden middelalderen ligget på Torvet, og der ligger den endnu (bygningen dog fra 1740). De øvrige fælles funktioner foregik enten i private huse, i større byer evt. særlige gildehuse, eller under åben himmel. Alle købstæder havde fra starten borgmester og byråd. Men om alle byer fra starten havde rådhus, er et spørgsmål. I de større byer havde man råd til at købe en byejendom til at bygge rådhus, f.eks. i Helsingør, Køge, Næstved, Ribe og
Flensborg. Men i mange byer valgte man at tage et stykke af torvet eller kirkegården til placeringen.
I Rudkøbing var der i hvert fald et rådhus i 1410, bygget på et hjørne af kirkegården. I 1640 blev der bygget et nyt rådhus i to etager og bindingsværk, som blev stærkt medtaget under svenskekrigen, men holdt til 1791. En anden offentlig funktion, der som regel blev anbragt ved kirken, var latinskolen, der skulle sikre teologer. I Rudkøbing blev der 1537 bygget latinskole på kanten af kirkegården ud til Smedegade, i dag nr. 7-9. Men hvor en del byer fik fine murede latinskoler, var Rudkøbings kun af bindingsværk. I 1739 blev en lang række latinskoler nedlagt i de mindre byer, og bygningen i Smedegade blev omdannet til byskole og degnebolig. Desuden var der 1748-1804 en ekstra skole i huset Vinkældergade 12, og i 1803 blev der
oprettet en ”friskole” for de fattige børn, kombineret med arbejdshus, i Smedegade vest for passagen til kirken (nedrevet 1845). I samme kvarter var der også boliger for klokkeren og jordemoderen.
Mht. byernes fattige blev de i 16-1700-tallet anbragt huslejefrit i små huse, ”boder”, og måtte ellers leve af almisser og arbejde efter evne. Fra 1676 til 1835 havde fattigvæsenet bl.a. to boliger på Gåsetorvet (nr. 2-4), i Grønnegade (nr. 13) samt i ca. 1779-1867 i Ramsherred (nr. 28). Det var usle små huse, men hver husstand havde egen stue og køkken.
Omkring 1800 begyndte de danske provinsbyer at få ambitioner, hjulpet af de gode tider. By efter by fik nyt rådhus; Rudkøbing fik sit første lille murede rådhus i 1791, som i 1845 var blevet alt for lille og erstattet af det flotte hus på Torvet, som i dag er menighedshus. Også skolevæsenet fik nye rammer. De små skoler i Smedegade blev i 1835 erstattet af den flotte nye skole på Kirkepladsen, som blev udvidet 1845 og som efterhånden ”slugte” hele husrækken i Smedegade vest for KIrkepladsen til udvidelser, senest i 1891 gymnastiksal. Og i 1846 opførtes den nye fattiggård i Ramsherred (i dag nr. 13), hvor beboerne fik sovesale,
forplejning og arbejdstilbud, men til gengæld mistede deres privatliv. Lignende fattiggårde blev bygget ude i landsognene.
Traditionen med sociale institutioner omkring kirkerne, som kyllinger omkring en høne, fortsatte dog længe. Husene hvor latinskolen havde ligget, blev således til stiftelse (nr. 9, fra 1874) og håndværkerhjem (nr. 7, 1894-1950). Og i nabolaget opstod flere andre stiftelser. Dengang eneste løsning for ældre, der ville undgå fattiggården, men ikke kunne arbejde. I Smedegade 3 og Grønnegade 10 oprettede de tre søstre Glad, der lavede de landskendte Rudkøbing-stråhatte, ”legatboliger”, som eksisterede til 1983. Og lignende legatboliger var der i Vinkældergade 4 (1870-1980). Men med folkepensionen og den moderne ældreomsorg løb tiden fra disse små private løsninger.