2024
Bygningspræmiering 2024 til Strynøs købmandsforretning
Bygningspræmieringen 2024
gik i år til Strynøs nye købmandsforretning, Stjernegade 2, Strynø (opført 2024 efter tegning af Vaag
Arkitekter, Kerteminde v/ ark. Thomas Hillerup). Alle var enige om, at der er tale om et nybyggeri, som på
forbilledlig vis er tilpasset det eksisterende bymiljø og den lokale byggetradition. Samtidig er bygningen
blevet et centralt led i Strynø bys byrum, Majtræspladsen. Og endelig er den nye købmandsforretning
udtryk for et stort arbejde og engagement fra lokal side. Det er mere end bare en bygning - det er et
symbol på samarbejde, dedikation og fælles identitet.
Købmandsforretningen blev indviet den 7. november. Kommunen gav brunsviger, de lokale gav kaffe, og
der var taler af formanden for Bymiljøudvalget, Ulrik Pihl (SF), Peter Dragsbo og formanden for
købmandsvirksomheden Tue Enevoldsen.
Tranekær gl. skole
William & Clara - ejerne af Tranekær gl. skole
Tranekær gl. skole
Tranekær gl. skole 11.08.2024
Bevaringsforeningen hjælper de nye ejere af Tranekær gamle Skole
Tranekær gamle Skole er et af Langelands mest værdifulde arkitekturværker: Bygget af ”Generalen” Frederik Ahlefeldt-Laurvigen i år 1800 som skole for godsbyens børn og tegnet af den kendte københavnske arkitekt Andreas Kirkerup i fornem nyklassicisme med trekantgavl over facaden. I mage år har huset dog, selv om det har været bygningsfredet siden 1918, været Nordlangelands ”smertensbarn” og Bevaringsforeningen har gennem årene fået talrige henvendelser om vi kunne gøre noget. Men som fredet bygning har ansvaret ligget hos Slots- og Kulturstyrelsen, som helt tydeligt har veget tilbage fra at skrue bissen på over for den åbenbart inhabile ejer. Men her i foråret hørte vi så, at det er lykkedes et par unge københavnere, William og Clara, at købe huset.
Vi tog straks kontakt med dem og formanden havde et første med dem i vores dagligstue. William og Clara arbejder lige nu på at finde én eller flere gode anvendelser til huset, og samtidig er de i tæt kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen, som er parat til at støtte en restaurering med betydelige beløb. Styrelsen har ligeledes finansieret udarbejdelse af en detaljeret handlingsplan med budget for de mange ting, der skal gøres, i alt over 5 mio. kroner. Bevaringsforeningen kan mest yde råd og dåd, men for at vise beboerne i Tranekær, at der sker noget, indbød vi medlemmerne til at komme til en arbejdsdag ved skolen den 11. august. Vi var ca. 10 fra foreningen, som lugede, hakkede og skuffede, så alt ukrudtet foran bygningen og ved gavlen var væk (for en tid), og et par uger efter tog formanden op og brændte med en gasbrænder.
Den 6. november 2024 havde vi så et lille møde med ejerne, med deltagere fra foreningen og andre med interesse for Tranekær gamle Skole. Vi blev enige om at starte en selvstændig arbejdsgruppe ”Tranekær Gamle Skoles Venner”, som skal hjælpe med praktiske ting, f.eks. ved flere arbejdsdage (næste arbejdsdag er fastsat til lørdag den 15. marts 2025 kl. 10.00 ff.). Desuden startes en Facebook-gruppe – og endelig vil vi efter nytår gå i gang med at rejse penge til det første og mest akutte: at gøre huset tæt på tag og fag (vinduer og tag incl. sikring af skorstene) for ca. 150.000 kr. Dette sker dels ved en lokal indsamling på Langeland, organiseret af arbejdsgruppen, og en landsdækkende crowd-funding, organiseret af Piet Draiby, medstifter af arbejdsgruppen. Både frivillige arbejdstimer og crowd-funding kan tælle med i den egenfinansiering, som William og Clara nødvendigvis skal præstere for at få tilskud fra styrelse og fonde.
Spændende møde om fredede og bevaringsværdige huse 24. oktober 2024
Lisa Marie Gerdes, konsulent og arkitekt i Slots- og Kulturstyrelsen
Sandra Enøe fra Langeland Kommune, Plan & Byg
ca. 35 deltagere i Sognehusets smukke rammer
Spændende møde om fredede og bevaringsværdige huse 24. oktober
Fra både foreningsmedlemmer og andre var der blevet efterlyst svar på spørgsmålene, om hvad ”fredet” og ”bevaringsværdig” egentlig betyder. Hvad er forskellen? Hvad er ejernes pligter og muligheder? Hvordan registreres og administreres de af stat og kommuner? Og hvordan indgår de i planlægningen i kommunerne?
Til a svare på spørgsmålene havde vi inviteret to ”eksperter”. Den første var Lisa Marie Gerdes, konsulent og arkitekt i Slots- og Kulturstyrelsen, som fortalte om bygningsfredningsloven i praksis, om kriterierne for udvælgelsen af fredede bygninger og om beskrivelserne af ”bærende fredningsværdier”, som både bruges i konkrete byggesager og i bedømmelser af, om husene stadig er fredningsværdige. Derefter fortalte formanden Peter Dragsbo om registreringen af bevaringsværdige bygninger, som siden 1980´erne var sket efter SAVE-metoden, som dog endnu ikke dækker hele landet og ikke altid bliver ajourført. Og endelig fortalte Sandra Enøe fra Langeland Kommune, Plan & Byg om Langeland Kommunes administration af kommunens over 3.000 bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdi SAVE-klasse 1-4) er indført i FBB-registret, som er grundlag for administrationen af bevaringsværdige bygninger – men samtidig var der forskel på de bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af lokalplan og hvor der kræves tilladelse til ombygninger, og de øvrige bygninger i det åbne land, hvor der egentlig kun er en høringsfrist før evt. nedrivning (4 uger, med lejlighed til indsigelse fra hhv. Bevaringsforeningen og Museet). Sandra fortalte dog, at der samtidig ligger nogle beskrivelser af særlige kulturmiljøer (bl.a. Tranekær, Strynø, Hennetved og Hou Nordstrand), hvor dermed kort varsel kan udarbejdes lokalplan, hvis der er ”ulykker” på vej. En nedrivning kan så stoppes med bygningslovens § 14, som dog kræver, at der inden 1 år er vedtaget en lokalplan. Det skete for ca. 5 år siden med træhusene på Skovbakken. Museet arbejder med at lave flere kulturmiljø-beskrivelser – og vi fra Bevaringsforeningen står også parat!
Bagefter var der en god diskussion. Peter Dragsbo fremhævede, at det var en myte, at man kunne kræve erstatning for nægtelse af nedrivning for hhv. fredede bygninger eller bevaringsværdige bygninger, omfattet af lokalplan. Til gengæld kan ejeren af en fredet bygning kræve, at Staten overtager bygningen. Jurist Lorens Hansen berettede også om, at nye ejere hæfter for ulovligheder, begået af tidligere ejere, såfremt disse er sket efter fredningen eller vedtagelsen af en lokalplan. Fra flere sider fremhævede man, at især ejendomsmæglere bør give god besked til købere om lokalplaner og bevaringsværdi.
Det var en god aften med ca. 35 deltagere i Sognehusets smukke rammer (det gamle rådhus fra 1843, der blev reddet af menighedsrådene for Rudkøbing og Simmerbølle sogne) – så tak til Menigheden for lån af salen!
15.08.2024
Besøg på Nedergaard den 15. august 2024
Den 11. august besøgte ca. 45 medlemmer af foreningen Nedergaard Gods på Nordlangeland. Godset, som ejes af erhvervsmanden Caspar Sophus Jebsen, har gennem de eneste fem år gennemgået en omfattende restaurering, som stadig fortsætter. Vi blev vist rundt i bygningerne af bygningsadministrator Christian Midtgaard Dam, som står som ansvarlig for alt restaureringsarbejde på Jebsens ejendomme på Langeland. Vi så bl.a. det nye centrale flisfyr, som er blevet indrettet i en gammel ladelænge, og vi så den igangværende restaurering af nordlængen, den tidligere staldbygning. Men ikke mindst så vi med stor interesse de restaureringsværksteder, som er blevet indrettet i en længe ved indkørslen. Her besøgte vi malerværkstedet, hvor maleren forklarede os indgående og pædagogisk om fordelen ved de gamle maleteknikker med linoliemaling.
Generelt gav besøget os et meget fint indtryk af den forbilledlige holdning bag restaureringsarbejderne ved Tranekær, Nedergaard og Charlottenlund Godser: Det skal være restaureringsarbejde af højeste faglige kvalitet og der skal så vidt muligt udnyttes og genbruges de gamle materialer. På den måde blev det meget anskueligt for alle, at restaurering af ældre bygninger ikke er en gammeldags ”luksus”, men tværtimod i overensstemmelse med fremtidens krav til bæredygtighed og hushold med ressourcerne.
Tur til Nyborg og Kerteminde
02.06.2024
Bevaringsforeningen på tur til Nyborg den 02.06.24
mer´ Nyborg.. 02.06.24
og her i Kerteminde.. 02.06.24
Kulturarv i praksis: Foreningens tur til Nyborg og Kerteminde 2. juni 2024
2. juni tog foreningen med en busfuld medlemmer til Nyborg og Kerteminde for at se, hvordan man omgås kulturarven i de to byer.
I Nyborg har Østfyns Museer i samarbejde med kommunen og Kulturministeriet gennemført en omfattende registrering, beskrivelse og formidling af kulturarven i Nyborg – et arbejde, der ligger i forlængelse af projektet med et genskabe Nyborg Slot som et af landets vigtigste historiske steder, og som er fortsat ude i landdistrikterne. Arbejdet har bl.a. omfattet en registrering af alle bygninger i den historiske bykerne samt beskrivelser af de omliggende kvarterer, og arbejdet fik sin foreløbige kulmination i den Kulturarvsmasterplan, som blev udgivet i 2019.
Ideen med en kulturarvsmaterplan er simpelthen, at det er kulturarven, der skal ligge som rygraden i den kommunale fysiske planlægning, både på kort og langt sigt. Både politikere og borgere har her langsomt forstået, at kulturarv ikke er et specialområde, en ”klods om benet”, men et udviklingspotentiale for fremtiden. Hele ideen blev på fornem vis fortalt af idemanden, nu afgåede museumsdirektør Erland Porsmose, og bagefter blev vi vist rundt i den gamle bydel af kommunens arkitekt Peter Holm. Her så vi nogle af de første resultater af kulturarvsarbejdet, bl.a. markeringen af Rigets Hovedstrøg, den gamle ”kongerute” fra havnen til Odense landevej, den delvise genskabelse af den middelalderlige voldgrav Rosenbækken samt bygninger, restaureret med tilskud fra kommunen.
Efter en fin frokost ved Nyborg Havn kørte vi til Kerteminde, hvor vi blev modtaget af museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen, som i en af de gamle købmandsgårde fortalte om kertemindes historie og særlige bymiljø. Derefter gik vi ud på nordmolen ved Kerteminde Havn, hvor der var et nyt boligbyggeri i gang. Det interessante for os, der lige har været gennem en kamp for Rudkøbings historiske havnemiljø, var, at der også her havde været planer om højhuse. Men Østfyns Museer, der også i Kerteminde Kommune er i gang
med at lave en kulturarvsmasterplan, leverede et udførligt, men letforståeligt oplæg til politikerne, som dels beskrev Kertemindes særlige ”maritime DNA”, dels analyserede ”tålegrænsen” for nybyggeri ved havnen. Resultatet var, at det endelige byggeri blev i 2-2½ tager med varierede facader og tage, opbygget omkring gader og bagstier, ligesom man kan se det i byens ældre kvarterer. Der var delte meninger om, hvorvidt arkitekturen var ”lige i øjet”, men alle var enige om, at byggeriets struktur og former kunne egne sig som forbillede for et evt. nybyggeri på Rudkøbing Havn. Langeland Kommunes teknik-, miljø- og klimaudvalg har da også været på studiebesøg i Kerteminde.
Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø
inviterer til
Møde om fredede og bevaringsværdige bygninge
Torsdag den 24. oktober kl. 19.00 i Sognehuset, Torvet 2 (Det gamle rådhus)
Hvad er forskellen på fredet og bevaringsværdig? Hvilke myndigheder har ansvaret for fredede og bevaringsværdige bygninger? Hvordan bliver fredede og bevaringsværdige bygninger registreret og udvalgt? Hvad er ejerne og brugernes forpligtelser og muligheder? Hvordan kan den kommunale planlægning støtte bevaringsarbejdet? Er der tilskuds- eller fradragsmuligheder for ejerne? Kan man få råd og støtte til at vedligeholde eller restaurere på den rigtige måde? Hvornår og hvordan skal man søge om lov til ændringer? Må man rive et bevaringsværdigt hus ned? Hvem skal høres - og hvornår kan hvem sige nej? …. Det er nogle af de spørgsmål, som mange almindelige mennesker, der ejer eller bruger et fredet eller bevaringsværdigt hus, stiller - og med dem også bl.a. politikere og medarbejere i kommunen, ejendomsmæglere og håndværkere.
På mødet den 24. oktober vil vi prøve at få besvaret nogle af spørgsmålene. Derfor har vi til mødet inviteret specialkonsulent, arkitekt Helle Schou Weile, Slots- og Kulturstyrelsen, til at fortælle om bygningsfredning og vilkårene for fredede bygninger.
Samtidig vil Sandra Enøe, Plan & Byg, Langeland Kommune, fortælle om kommunens administration af de registrerede bevaringsværdige bygninger. - Desuden vil vi prøve at få en ejer af en fredet bygning på Langeland til at fortælle om vilkårene, set fra en beboers side. Og endelig vil formanden, Peter Dragsbo, fortælle om metoder og resultater i de danske kommuners registrering af bevaringsværdige bygninger gennem ca. 40 år.
Deltagelse
- er gratis for medlemmer af bevaringsforeningen
- koster 50 kr. for ikke-medlemmer (men man kan blive medlem ved indgangen
Venlig hilsen
p.f.v.
Peter Dragsbo
Spilhuset på den gamle fiskerihavn indviet
4. juli 2024
Efter halvandet års indsats med at redde det historiske spilhus (hvor man ved hjælp af wire og talje kan trække et skib op) på den tidligere bedding på havnen, kunne Bevaringsforeningen den 4. juli invitere til indvielse. Det blev en festlig efter-middag med bobler og kager og med over 40 deltagere, bl.a. borgmesteren og flere politikere fra kommunalbestyrelsen.
Spilhuset, dvs. det hus der rummer ophalerspillet, dvs. maskinen, der kan trække fartøjer op på beddingen, er oprindeligt bygget ca. 1914. På det tidspunkt blev både-værftet, der siden begyndelsen af 1800-tallet havde ligget ved den gamle havn, flyttet til den nye fiske-rihavn, hvor skibsbygmester H.C. Poulsen anlagde en bedding med tilhørende arbejdsskur og spilhus. I 1934 blev beddingen med dens bygninger overtaget af Rudkøbing Havn og derefter udlejet til en række lokale skibsbyggere. I 1989 og 1995 blev beddingen to gange istandsat, men i 2017 måtte den sidste skibsbygger, Bent Hartvig Nielsen, lukke virksomheden. Siden da gik beddingen og dens bygninger i langsomt forfald.
I lang tid havde Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø været bekymret for spilhuset, som langsomt mistede sin pynt. I januar-februar 2023 tog et par behjertede folk imidlertid initiativ til at danne en gruppe Spilhusets Venner, som var villige til at gå i gang med at redde huset. Gruppen blev derefter en del af Bevaringsforeningen, som kunne begynde at søge om penge og forhandle med kommunen. Kommunens havneudvalg havde tidligere afsat 23.000 til spilhuset med planer om et ”Ung i arbejde”-projekt, og nu fik vi grønt lys til at bruge pengene til materialer, endda uden moms og skaffet gennem kommunens indkøbsaftaler.
I april gik gruppen i gang under kyndig og energisk ledelse af tømrermester Till Thomsen fra foreningens bestyrelse. Gennem sommeren og det tidligere efterår knoklede gruppen, der nåede op på ca. 10 medlemmer, både mænd og kvinder, med spilhuset, og det lykkedes inden vinteren at få fornyet alle fire sider af spilhuset med ny bræddebeklædning, vinduesindfatninger og dekorative friser og tagudhæng mv. Samtidig blev huset malet op, og vi valgte farverne svenskrød og gul.
På gamle fotos af huset kunne vi skimte, at huset havde stået mørkt med en lys frise langs kanten. Det er muligt, at huset oprindeligt havde stået mørkegrønt og hvidt, men i nyere tid havde rød og gul været farverne – og samtidig passede det til to andre gamle bygninger, der er blevet restaureret på Rudkøbing Havn: Det gamle DFDS-pakhus fra 1916 og kiosken ”Sekskanten” fra 1914.
Da vi nåede nytår, manglede kun udskiftningen af tjærepaptaget og genskabelse af de dekorative vindskeder. Et nyt tag krævede professionel håndværker, men heldigvis havde Bevaringsforeningen søgt og fået to bevillinger på hver 50.000 kr. fra hhv. Spodsbjerg Færgebros Fond og Halbergs Familiefond i Svendborg. Arbejdet blev udført i marts-april, og bagefter skulle nogle af de frivillige male det, der manglede og sætte de sidste detaljer op. Samtidig har to af de frivillige lavet dels et flot navneskilt med teksten ”Rudkøbing Skibsværft”, dels repareret jernspiret over sydgavlen, hvor der skal påsættes en vindfløj. Og endelig har havnefogeden sørget for, at bakken omkring huset blev ryddet op, og foreningen har opsat info-skilte ved huset.
Billeder fra indvielsesdagen den 4. juli 2024
Mht. fremtiden for huset, er der flere muligheder. Lige nu er der ikke basis for et egentligt værft i Rudkøbing, og selv om maskinen i spilhuset forbløffende nok fungerer, kan vi ikke få beddingsvognen til at rokke sig. Samtidig er ophalerskinnerne, der rækker langt ud i bassinet, ustabile. Værkstedet ved beddingen er også faldefærdigt og står ikke til at redde. Alt i alt må vi nok indtil videre lade beddingen stå som et historisk monument. Tanken er, at både spilhus og bedding en dag bliver overtaget af den nye forening Rudkøbing historiske Fiskerihavn, som er dannet for at redde de historiske fiskerskure, som indtil 31. december var ejet af kommunen og i faretruende forfald. Den nye forening har allerede fået penge til at restaurere nogle af de mest trængende dele af skurene, og den har henvendt sig til kommunen om at få lov til at overtage beddingen. En af tankerne er, at beddingen kan fungere som ”pusleplads” for lokale bådejere, mens det helt forfaldne værksted skal nedrives og erstattes af et pænt lille hus.
Afgørelsen venter p.t. på, at der bliver lavet den længe ventede helhedsplan for Rudkøbing Havn – et projekt, som Bevaringsforeningen har været med til at skubbe i gang, efter at vi fik forpurret den katastrofale plan om et 12-etagers højhus midt i den ældste del af havnen. Men allerede nu kan vi sige, at Rudkøbing gamle fiskerihavn, der for to år siden lå i langsomt forfald, nu er på vej mod redning takket været to næsten samtidige initiativer, der nu bliver forenet.
Bygningspræmien for 2023 gik til
Tranekær Godskontor
I november uddelte Bevaringsforeningen sammen med Langeland Kommune årets bygningspræmie. Præmien gik til det gamle godskontor Slotsgade 91 (opført 1891 af arkitekt August Klein) som nu atter er indrettet som kontor for Tranekær gods. Det er et imponerende stykke restaureringsarbejde, der her er blevet udført. Fra yderst til inderst er alle bygningsdetaljer og enkeltdele restaureret eller genskabt efter højeste restaureringsstandarder.
Byggelederne, ejendomsinspektør Christian M. Dam og arkitekt Lisbeth Søkilde, har med baggrund i undersøgelser af bygningen og kendskab til historiske materialer, både genskabt og nyskabt de enkelte rum og bygningsdele på aldeles overbevisende vis. Var der ikke originale fliser, er de blevet hentet et andet sted, evt. nyproduceret i udlandet, og manglede der en historisk dør eller gamle møbler, der passede til rummene, blev det skaffet fra ejendomsselskabets righoldige lager af gamle bygningsdele og ældre interiør. Men hele arbejdet ville ikke kunne være gennemført uden bistand fra en række dybt professionelle håndværkere, der har kunnet alle de historiske teknikker på rygmarven. Det lover godt for den rullende restaureringsproces, som er i gang på Tranekær, Nedergaard og Charlottenlund godser.
Rosende omtale af 2 andre projekter
Rosende omtale gik også til to andre kandidater: Sønderskovvej 12, en lille landbrugsejendom fra 1912 i smuk tidlig Bedre Byggeskik-stil, som ejerne Niels Jørgensen og Dorthe Westengaard Hansen gennem mange år har vedligeholdt og restaureret nænsomt og kærligt. Gårdens detaljer er overalt bevaret eller genskabt tro mod den oprindelige skikkelse. Bl.a. er den oprindelige rumfordeling bevaret sammen med den originale smukke trappe til førstesalen og de oprindelige gulve, paneler og døre.
Og Ramsherred i Rudkøbing, hvor Langeland Kommune sammen med Langelands Elforsyning har fornyet gadebelægningen i forbindelse med fornyelse af de underjordiske installationer. Der er tale om et stykke brolæggerarbejde af meget høj kvalitet, som ydermere er gennemført med 90 % genanvendelse af gamle sten, hvoraf en del befandt sig under den i tidens løb påklistrede asfalt. Samtidig med brolægningen er der, med forbillede i den nærliggende Smedegade, anlagt to rækker bordursten, således at både barnevogne og kørestole nemt kan færdes i gaden – i hvert fald hvis det indførte parkeringsforbud i gaden overholdes.
Nyt om Spilhuset på havnen
Siden april har en arbejdsgruppe af frivillige ("Spilhusets Venner") fornyet spilhusets facader. Indtil nu har vi nået de tre sider mod vest, nord og øst - og efter sommerferien går vi i gang med siden mod beddingen. Tilbage står taget, som skal fornys af en professionel håndværker, og det er beregnet til ca. 105.000 kr.
I foråret fik vi en smuk bevilling på 50.000 kr. fra Spodsbjerg Færgebros Fond - og for nylig fik vi endnu en bevilling på 50.000 kr. fra Halbergs Familiefond i Svendborg. Dvs. at udgiften stort set er dækket, og derfor går håndværkeren i gang, så snart han har tid. Der er derfor gode chancer for, at huset står færdigrestaureret inden vinteren.
Samtidig er der stiftet Foreningen Rudkøbing Historiske Fiskerihavn, som efter planen skal overtage de unikke "fiskerskure" fra 1. januar. De to foreninger kommer til at samarbejde, og det er tanken, at fiskerihavns-foreningen overtager spilhuset, når det er helt færdigt.
Status på istandsætningen af spilhuset
Siden projektet blev sat i søen tilbage i slutningen af januar 2023, har en gruppe motiverede og dedikerede medlemmer af Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø – her kaldet ”Spilhusets venner” - brugt adskillige timer, oftest på søndage, med at erstatte de gamle faldefærdige vægge på Spilhuset med nye smukt malede væg tømmer, som har frisket udseendet gevaldigt op.
De mange frivillige hænder fortjener en stor tak for al den indsats der er blevet lagt for dagen. Det har været ekstremt inspirerende at se den positive energi, dygtighed og lange seje træk, der har bragt os til det punkt vi står ved i dag.
Lad os kort kigge tilbage på forhistorien. Spilhuset og beddingen på Rudkøbing Havn har stået ubrugt siden 2016, hvor det endeligt blev nedlagt. Oprindeligt blev det anlagt i 1909 efter at Boas familiens ældre skibsværft blev nedlagt omkring samme tid.
Ejeren af den nyligt anlagte bedding H.C. Poulsen solgte den i 1934 til Rudkøbing Havn, som så siden har lejet den ud til en lang række skibsbyggere. Det var således Bent Hartvig Nielsen, der var den sidste lejer og som nedlagde det i 2016 med kommunens samtykke.
Siden 2016 er malingen på væggene, vægbrædderne selv, taget, spillet og dørene forvitret som følge af vejrlig og mangel på vedligeholdelse. I Spilhusets levetid blev farven således også ændret fra en hovedsagelig mørk nuance, muligvis rød eller Marstal grøn, til den nuværende Skagen gule. Det fremgår af oprindelige fotografier, taget omkring 1918. Den gule farve som Spilhuset havde her til sidst, gjorde forfaldet mere iøjnefaldende. ”Spilhusets venner” bringer nu farven tilbage til den oprindelige nuance, som vi antager var rød. Denne antagelse er også valgt med et blik mod andre flot istandsatte bygninger på havnen, nemlig Dampskibspakhuset på Søndre Mole og Sekskanten.
Som udgangspunkt havde vi 23.000 kr. fra Langeland Kommune, som var afsat til vedligeholdelse. Denne sum er blevet brugt til nye væg brædder, søm, skruer og maling og kan næsten dække alle fire vægge og gavlene. Taget vil kræve en større fondsdonation, hvor Spodsbjerg Færgebros Fond allerede meget generøst har doneret 50.000 kr. hvilket ca. er lidt under halvdelen af budgettet. Så i den første fase af restaureringen fokuserer vi kun på væggene og gavlene. Taget må vente indtil flere midler er tilgængelige.
Arbejdet indtil nu har derfor hovedsagelig fokuseret på
- Nedrivning af gamle brædder og diverse ornamenteringer
- Tilskæring af nye brædder, inkl. ornamentering
- Maling af de tilskårne brædder
- Opsætning af brædder med hovedsagelig søm
- Restaurering af vinduer
- Udskæring af diverse mindre elementer til vejrsikring og ornamentering
Rudkøbing Havn og havnefoged Kim Rasmussen har generøst tilladt os at bruge den nærved liggende depotbygning, hvor vi kan opbevare diverse remedier, såsom maling, brædder osv. Det tillader os også at stå i ly af både regn og stærk sol. Havnefogeden har ligeledes hjulpet os med at flytte forskellige kabler og elektriske installationer, samt slået det lange græs rundt om Spilhuset.
Vi er nu nået næsten halvvejs, med to vægge næsten færdige, og et hjørne helt færdigt. Vi har det særdeles fornøjeligt i gruppen af ”Spilhusets venner” og koordinerer arbejdet i en privat facebook gruppe. Vi håber projektet vil inspirere til andre lignende restaureringsinitiativer på Rudkøbing Havn. Arbejdet vil forsætte sommeren igennem indtil vi er helt færdige med væggene og gavlene, og så langt der er midler tilbage til træ, maling, søm og skruer.
Herunder ses et foto – taget af Jens Vind Frederiksen – som er fra sidste arbejdsweekend, d. 18. juni. Vores dygtige tømrer Till Thomsen (bindingsvaerkshuset-sydfyn.dk) leder og fordeler arbejdet, og deltager selv meget aktivt (til højre i billedet) samt leverer alle de vigtigste værktøjer såsom et væld af save, pudse-, skrue- og sømmaskiner, vinkelslibere, stillads, forlængerledninger osv. En kæmpe tak til hans indsats og hjælp.
Turen til Nakskov den 14. maj 2023
I det smukkeste forårsvejr tog vi 38 deltagere til Nakskov. Turen var lavet i samarbejde mellem Bevaringsforeningen og Langelands Museumsforening, og derved fik vi fuldt hus på turen. Det gav appetit på flere ture i samarbejde mellem de to foreninger, som jo i høj grad har samme formål: At gøre opmærksom på historien og kulturarven.
I Tårs ventede en lokal bus, der tog os ind til Nakskov havn. Undervejs fortalte Jørgen Skaarup om Nakskovs grundlæggelse og ældre historie, og derefter gik vi byvandring i det gamle Nakskov, hvor Peter Dragsbo viste nogle af de mange gamle bindingsværksgårde, som er bevaret i byen.
Vi så også byens middelalderlige byplan med de mange små smalle stræder og gyder mellem hovedgaden og havnen, og så tog vi en runde omkring den imponerende Skt. Nikolaj kirke, hvor Jørgen Skaarup fortalte både o kirken og det kloster, der havde ligget i nærheden.
Tilbage ved havnen, hvor vi fik en halv time i solen, gik turen til ”Restaurant Fjorden”, som bød på tre ”håndmadder” (som viste sig at være stort smørrebrød) og øl/ vand. Uden for restauranten gik vi op på resterne af skansen fra svenskekrigene 1657-60, hvor Jørgen Skaarup fortalte om fjordens historie med bl.a. 15-1600-tallets fiskerleje på Albuen og Kong Hans og Christian 4.s orlogsværft på Slotø.
Fra ”Fjorden” overtog vores lokale guide, arkitekt Philip Rasmussen, ”By og Landskab” ledelsen. Han fortalte meget levende om byens nyere udvikling med skibsværft og andre store industrier, som havde oplevet store op- og nedture, men som også havde givet Nakskov en egen identitet som arbejderby. Som han sagde: ”Her er der ikke noget i vejen med at have en svensknøgle i hånden”. Men omvendt havde nedturene, især efter værftets lukning, betydet en betydelig fraflytning. Trods indvandring fra f.eks. Bosnien manglede der derfor arbejdskraft, da etableringen af Vestas på værftsarealet blev en succes, og der pendlede p.t. o. 1000 arbejdere til Lolland.
Mest interessant var dog Philip Rasmussen fortælling om, hvordan det var lykkedes at gennemføre eller starte en række store projekter: Fornyelse af havnefronten med højvandssikring (2020), cykelruter samt p.t. et stort projekt med revitalisering af udvalgte historiske bygninger (bl.a. det gamle toldkammer på havnen fra 1917), udvikling af havneområdet og en ”Bymidtefond”, der støtter istandsættelse af bevaringsværdige huse – et arbejde, som tidligere var igangsat af en lokal ”byfond”. Det, der gjorde indtryk – og som kunne inspirere os på Langeland, var især to ting:
For det første at man satsede på det man havde, f.eks. havnen, kulturarven og traditionen fra ”kommunesocialismens” tid for fælles løsninger. Men han advarede også mod, at der kom for mange ”arkitekter og cand. polit´er” fra København, der ikke forstod den lokale kultur og gennemførte ”fancy” løsninger (der var f.eks. delte meninger om det kommende nye Axeltorv) eller producerede for meget glittet papir.
For det andet, at de store projekter havde kunnet lade sig gøre, selv om Nakskov – nu Lolland kommune – var ”næsten lige så fattige som Langeland”, fordi politikerne bevidst havde satset på, at noget måtte gøres for at redde Nakskov for fremtiden – og fordi kommunen og lokale ildsjæle (i høj grad Philip og hans firma) havde forstået at spille på mange tangenter mht. støtte og investeringer udefra. Den nye havnefront var f.eks. blevet finansieret ved tilskud fra både EU, transport- og miljøministerierne og anden udviklingstøtte, uden at kommunen selv havde måttet betale en krone. Og det store Nakskov 2030-projekt gennemføres i et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller-fonden og Lolland Kommune – mens nye huse på Sydkajen til boliger og ferieboliger gennemføres af lokale investorer. Philip opfordrede os derfor til både at tænke stort og spille på mange heste.
Da Philip skulle til Sydfyn, havde vi fornøjelsen ved at have ham med på færgen tilbage til Spodsbjerg, hvor han bl.a. solgte en smuk bog om den lokale arkitekt Ejnar Ørnsholt (1887-1978), hvis huse vi også fik lejlighed til at se på busturen rundt i byen: banegården (1925), eget hus på Svingelsvej (1918) og den smukke sociale boligbebyggelse på Ole Kirks Allé (1945). Så det var på flere måder en meget vellykket tur.
Kulturmiljørådet under Kulturarvfyn
gør indsigelse mod højhusbyggeri
Indsigelse mod højhusbyggeri på Havnepladsen 7A, 5900 Rudkøbing
Kulturmiljøråd Fyn har i mange år arbejdet med kulturarven langs den fynske kyst, herunder havnemiljøerne i købstæderne. Rudkøbing havn udgør både i bygningsmasse og struktur et helstøbt og fint kulturmiljø, der skal ses i sammenhæng med den velbevarede købstad.
Vi har læst dagsorden til møde i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget og erfaret at man overvejer at bygge på havnen i 12 etager.
Vi vil blot gøre opmærksomme på at Kulturmiljørådet finder dette helt ude af proportion, og stærkt ødelæggende for havnemiljøet og for oplevelsen af Rudkøbing havn også fra søsiden.
Vi er stærkt mod et byggeri i den højde, og anbefaler et byggeri der holder sig indenfor den gældende lokalplan.
På vegne af Kulturmiljørådet for Fyn
Tissel Lund Jacobsen, formand.
tlj@ohavsmuseet.dk
NEJ TIL HØJHUS PÅ RUDKØBING HAVN
Det er med mere end forbløffelse, Bevaringsforeningen ser, at planen om et højhus på op til 12 etager på Rudkøbing Havn ikke er droppet, men tværtimod støttes af adskillige politikere i kommunalbestyrelsen. Det drejer sig om den lille grund på Havnepladsen ud for Brogade ved kajen med bevaringsværdige skibe. Her giver den nuværende lokalplan mulighed for at bygge et "punkthus" som det eksisterende, dvs. på ca. 4 etager. Det er OK. Men nu vil en lokal investor, der kalder sig "Boligselskabet Danmark ApS", have tilladelse til at bygge op til 12 etager! Der er lavet fine arkitekttegninger og lokkes med både indretning af restaurant og renovering af Havnepladsen. Men faktum er, at der skal bygges 27 dyre lejligheder.
Rudkøbing Havn er en af de få havne i landet, som endnu (bortset fra Løves Pakhus) er blevet forskånet for højt spekulationsbyggeri. Rudkøbing Havn er derfor et unikt kulturmiljø, fuldt af historiske lag og elementer fra 200 års udvikling. Alt sammen i rimelig skala (bortset fra siloen) og ramme om et levende havneliv. Rudkøbings havnemiljø er med rette blevet fremhævet af Realdania, der jo har givet Langeland Kommune millionbeløb til at skabe forbindelser mellem byen og havnen. Og gennem de seneste år har frivillige reddet det gamle dampskibspakhus, andre er engageret i at bevare de gamle fartøjer, kommunen passer godt på badeanstalten og ventesalen ved færgen og vil også sikre de unikke redskabshuse på fiskerihavnen. Og senest er en arbejdsgruppe gået i gang med "spilhuset" på beddingen. Skal alt dette nu ligge i skygge af et banalt højhus af den slags, man kan se i kilometervis i større byer? Et det ikke plat og provinsielt at ønske sig sådan et "vartegn" - på et tidpunkt, hvor mange byer nu fortryder, at de har ladet deres historiske havnemiljøer ødelægge?
Vi opfordrer alle, der har lyst og vilje, til at gå til kamp mod dette projekt. Det skal stoppes!
p.f.v.
Peter Dragsbo
Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø
Se også: www.arkitekturoproeret.dk
Bevaringsforeningen vil redde spilhuset på Rudkøbing Havn
Den lille træbygning på den gamle bedding i Rudkøbings fiskerihavn har længe ligget som en ruin, udsat for vind og vejr. Bygningen blev opført i 1914 af skibsbygmester H. C. Poulsen i forbindelse med anlægget af beddingen ved den nye fiskerihavn, som blev anlagt efter åbningen af Langelandsbanen 1911. Bygningen skulle rumme ophalerspillet, der trækker beddingsvognen med skibe op af vandet. Bygningen blev opført i pyntelig schweizerstil, næsten som en havepavillon. Den er absolut bevaringsværdig!
For en måned siden blev der på initiativ fra Jesper Ansbæk, Rudkøbing, og Bo Stern, Fuglsbølle, dannet en arbejdsgruppe under Bevaringsforeningen: "Spilhusets Venner" med egen Facebook-side (se: spilhuset@googlegroups.com). I den sidste måned har vi forhandlet med både Langelands Kommune og havnefoged Kim Rasmussen samt fået vores bestyrelsesmedlem, tømrermester Till Thomsen, Hennetved, til at lave beregninger over en restaurering.
Resultatet er
- at arbejdsgruppen har fået lov til at bruge de 23.000 kr., som Havnen havde afsat til spilhuset i 2022. Beløbet dækker materialer til istandsættelse af facaderne og bortkøring af affald.
- at vi har fået aftale med Vej & Park/ havnefogeden om at kunne bestille materialer gennem kommunens indkøbsordning, uden moms
- at vi har fået tilladelse til at have arbejdsplads og materialer i værkstedsbygningen ved beddingen
Den store udgift bliver at få lagt nyt tag og gjort gavlspidserne færdige. Et nyt tag er beregnet til ca. 110.000 kr., og derfor går vi nu i gang med at søge fondstilskud. Men allerede nu kan vi begynde på facaderne: Alt råddent træ skal fjernes, nye bjælker og brædder skal tilskæres og behandles (grunder og maling) og sættes op. Der er også nogle vinduer og dekorative detaljer, der skal fornys. Ingen problem for praktiske folk, der er parat til at yde "knofedt"! Vi er foreløbig 6 medlemmer af arbejdsgruppen (+ en fotograf, der vil følge arbejdet) - men vi kan sagtens være flere!! - Vi regner med at arbejde i weekender sommeren over, med start søndag den 26. marts kl. 10.00 (Hvis vejret tillader). - Er du/ I interesseret i at være med, så meld dig/ Jer til Bo Stern (bo.stern@mac.com) eller mig (peter@dragsbo.dk).
Årets bygningspræmie gik til
"Den gamle Borgmestergård" i Rudkøbing
Bygningspræmien 2022 gik til ejerne af "Den gamle Borgmestergård", Nørregade 21 i Rudkøbing, Nikolaj Nilou og Hanne Falcke. Præmien blev givet for redningen og bevaringen af en af Rudkøbings fornemste gamle bygninger gennem 50 års kærlig og utrættelig indsats.
"Den gamle Borgmestergård" blev opført 1802 af murermester Frederik Nielsen og solgt til tolder Barthold Hoe. Frederik Nielsen var Rudkøbings første murermester og bygningen var byens første murede privathus - en fornem repræsentant for tidens nyklassicistiske stil. Gården var i årene 1811.1815 ejet af "Generalen" på Tranekær og var derefter til 1883 ejet af byens byfogeder. Byfoged var det samme som borgmester, men Rudkøbing var for lille en by til, at byfogederne måtte kalde sig borgmester. Det fik den sidste byfoged i gården Hans Carl Sager dog lov til, så den kan med rette kaldes for "Den gamle Borgmestergård". Siden blev den i mange år ejet af frøknerne Lefeldt, der drev et dengang kendt pensionat i ejendommen. I 1968 var ejendommen dog blevet ret forfalden. og der var planer om at tillade nedrivning til fordel for et supermarked, selv om huset havde været fredet siden 1918.
I 1968 blev den dog købt af "Fonden til Bevaring af gamle Huse på Langeland", som dog ikke havde penge til at gøre noget ved den. Efter nogle år i privateje blev gården så i 1972 købt af Nikolaj Nilou og Hanne Falcke sammen med Niels og Jette Lindberg, der var medejere i et års tid. Redningen af den gamle gård blev et knoklearbejde uden lige, der fortsatte gennem mange år. Ejerne gjorde selv meget af arbejdet, men de fik også hjælp af gode håndværkere, og lidt fondsstøtte kom der også en gang imellem. I årene 2020-22 blev den foreløbigt sidste fase af restaureringen gennemført med istandsættelse af de to lejligheder i forhuset, efter at ejerne var flyttet ind i sidehuset mod Strandgade. Ved præmieoverrækkelsen fik alle lejlighed til at se det smukke resultat.
Ved siden af "Den gamle Borgmestergård" var der også i år indstillet fem andre kandidater, som alle havde store kvaliteter:
- Påøvej 6, husmandssted fra o. 1800, oprindeligt hørende under Skovsgaard. Indstillet på grund af smuk bevaring af de to bindingsværkslænger - især udhuset, som er blevet forkortet, men med den nye gavl udført i traditionel byggemåde med videst mulig genbrug af gammelt tømmer.
- Løkkeby Strandvej 10, villa fra 1921. Smukt beliggende villa, oprindeligt opført i cementtegl, istandsat af ejer. Indstillet, fordi den gennem de sidste ti år er blevet flot restaureret og pudset, så husets smukke arkitektur kommer bedre til sin ret. Samtidig er alle nye tiltag: verandaer, terrasser, drivhus mm. udført i samklang med husets stil.
- Løkkeby Tværvej 1. Trelænget gård med stuehus fra 1863 og udlænger fra o. 1950. Gården restaureret og tilstødende arealer købt og i færd med at blive beplantet med skov v/ selskabet GUBRA. Indstillet som eksempel på landskabskultur, fordi den omfattende skovplantning sker både med hensyn til landskabet, til størst mulig biodiversitet og et samspil mellem hjemlige træsorter og lysåbne græsningsområder. Det planlagte landskab kan dog nemmere bedømmes som landskabsarkitektur, når skovplantningerne er vokset mere op.
- Slotsgade 91, Tranekær gamle godskontor, opført 1890 (arkitekt August Klein). Restaureret 2021-22 af Tranekær Gods v/ A/S Stenbjerg Ejendomme (arkitekt Lisbeth Søkilde). Bygningen, som skal fungere som administration for Tranekær, Nedergård og Charlottenlund godser, er blevet forbilledligt restaureret med meget stor respekt for husets originale substans og med brug af traditionel håndværkskunnen. Indstillet som et eksempel på bygningsbevaring på højeste professionelle niveau, der vil være en stærk kandidat til præmiering, når hus og udenomsarealer står helt færdige.
- Strandlystvej 21, Rudkøbing gamle skole. Hovedbygning opført 1916-21 (arkitekt Ludvig Andersen) og nyere bygninger 1953 (arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen). Hovedbygningen istandsat 2020-21 af Boligselskabet Langeland til boliger. Indstillet som et flot eksempel på genbrug af bevaringsværdige offentlige bygninger til nye formål. Bygningens arkitektur er respekteret og i nogle tilfælde endda forstærket (ny hovedindgang i 1921-stil), samtidig med at moderne elementer som altaner og sprossevinduer af aluminium ikke virker skæmmende.
Forfald på Rudkøbing Havn
- to smertensbørn
Lørdag den 27. august gik Bevaringsforeningen på byvandring langs Rudkøbing Havn. Vejret var godt, og vi så de mange historiske steder og bygninger, bl.a. ventesalen ved Strynø-færgen, det gamle DFDS-pakhus, den tidligere banegård og redskabsskurene på fiskerihavnen. Men to steder mødte vi et forfald, som bekymrer os, og som skæmmer det unikke historiske miljø på havnen:
Det ene smertensbarn er det tidligere færgepakhus ved Strynø-/Marstalfærgen.
Det andet smertensbarn er spilhuset på det gamle skibsværft på Fiskerihavnen.
Det tidligere færgepakhus ved Strynø-/ Marstalfærgen. Pakhuset blev opført 1926 sammen med ventesalen, da der blev anlagt jernbanefærge mellem Svendborg og Rudkøbing. Dermed fik Langelandsbanen for første gang sporforbindelse med banerne i det øvrige Danmark. Bag pakhuset ser man stadig det eneste bevarede stykke spor fra Langelandsbanen, der blev nedlagt i 1962. Både ventesalen og pakhuset blev tegnet af den gode arkitekt Frits Jørgensen i Svendborg, og de danner en smuk helhed. Men hvor ventesalens lille romerske tempel er smukt vedligeholdt af Langeland Kommune, er pakhuset et sørgeligt syn.
Billedet til venstre er fra 2017. De to andre er fra 2022 og viser det tiltagende forfald.
Det er ikke nødvendigt. Bygningen blev for ca. 10 år siden købt af en kendt skibsreder og ejendomsbesidder i Svendborg, som endda er radikalt medlem af Svendborg kommunalbestyrelse. Her har han flere gange talt for værdierne på Svendborg Havn, mens hans bevaringsværdige bygning på Rudkøbing Havn bare forfalder. Tagsten ryger af, vinduerne er rådne, så glas falder ud osv. Bygningen blev vist ellers købt til at indrette f.eks. café, når ÆrøXpressen blev virkelighed. Det er den så nu, men intet sker. Bevaringsforeningen har haft møde med ejeren allerede i 2020, hvor vi tilbød hjælp med ideer og kontakt til fonde – og vi har siden rykket ham flere gange for et udspil. Foreningen plejer ikke at kritisere ejere for forfald; mange på Langeland har ikke midlerne – men det har pågældende ejer, som bl.a. lige har solgt et hotel på Svendborg Havn.
Spilhuset på det gamle skibsværft på fiskerihavnen. Spilhuset, dvs. huset til ophalerspillet for enden af beddingen, blev bygget, da skibsbygmester H.C. Poulsen i 1914-15 startede et nyt skibsværft, efter at skibsværftet på den gamle havn var blevet nedlagt i 1909. Spilhuset er en fin lille træbygning, i samme nationalromantiske stil som DFDS-pakhuset, malet i gult og rødt. Men desværre har det siden skibsværftets lukning i 2017 stået for lud og koldt vand og forfalder år for år.
For et par år siden var en istandsættelse sat på kommunens budget, men så "glemte" man bevillingen. og nu fattes kommunen penge. Vi ved dog, at havneudvalget i 2021 har reserveret et beløb til en nødtørftig istandsættelse - og sidste år prøvede Bevaringsforeningen sammen med kommunen at søge en større lokal fond om penge. Det lykkedes ikke, men vi vil gerne prøve igen. Derfor har vi i foråret bedt havneudvalget om et møde – men vi har intet hørt. Sagen haster – forfaldet breder sig. Til gengæld er det ret nemt arbejde, for det drejer sig om nye brædder og bjælker, maling og knofedt. Vi er helt klar over, at det er urealistisk at genoplive skibsværftet. Men beddingen og spilhuset bør kunne stå som et stykke kulturarv. Samtidig trænger området stærkt til en oprydning, bl.a. med nedrivning af det stærkt forfaldne redskabsskur.
Så i begge tilfælde: Handling udbedes!
På Bevaringsforeningens vegne,
Peter Dragsbo, formand
SFDS-pakhuset 1962
Den 4. september 1962 var den ivrigt fotograferende jernbaneentusiast Holger B.D. Sørensen på havnen i Rudkøbing og tog nogle historiske billeder, som vises her. Anledningen er bekymringen for Sydfyenske Dampskibsselskabs (SFDS') gamle pakhus, som dengang endnu var i fuld funktion.
Tak til Holger B.D. Sørensen © og Arkivet for jernbaner.
Se mere hos www.langelandsbanensvenner.dk
Restaureringsarbejderne på Tranekærs bygninger
– et fornemt eksempel på bygningsbevaring
Den 21. juni – en lun sommeraften, op til årets korteste nat – havde Bevaringsforeningen inviteret medlemmerne og andre interesserede til at høre om de igangværende restaureringer af bygninger under Tranekær Gods. Arrangementet foregik i riddersalen på slottet, som generøst var stillet til rådighed af slottets ejer, Christian Ahlefeldt-Laurvig. Med brug af et par ekstra stole var der lige plads til alle 40 tilmeldte.
Der var tre indlægsholdere: Christian Ahlefeldt fortalte om baggrunden for restaureringsprojektet: At Tranekær Gods i 2020 var blevet solgt til den sønderjyske erhvervsmand Hans-Michael Jebsen og nu indgik i samdrift med de to andre langelandske godser, Charlottenlund og Nedergaard, der ejes af Jebsens søn, Caspar Sophus Jebsen. Med det nye ejerforhold er Tranekær Gods’ bygninger blevet en del af de mange ejendomme, som varetages af Hans-Michael Jebsens bygnings- og ejendomsselskab ”Stenbjerg Ejendomme”. På grund af Hans-Michael Jebsens store kærlighed til og viden om arkitektur og kulturarv, er Stenbjerg Ejendomme gennem de sidste årtier i al stilfærdighed blevet en af de vigtigste aktører inden for dansk bygningsbevaring. Dels gennem arbejdet på de godser og bygninger, som Hans-Michael Jebsen har købt til sine børn rundt omkring i landet, dels gennem opkøb og restaurering af en række historiske kroer og badehoteller mv.
Fra Stenbjerg Ejendomme kom derfor de to næste indlægsholdere, arkitekt Lisbeth Søkilde og Christian Dam, der i det daglige står for bygningssiden af de tre langelandske godser. De gav os et spændende og lærerigt indblik i de udfordringer, som man står over for ved restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger. De to første bygninger, man havde kastet sig over, var dels Herskabsstalden – fordi den rummer en igangværende restaurant, der havde store problemer med både køkken og toiletforhold – dels godskontoret fra 1890, der skal indrettes som administration for de tre godser. Mht. den længere tidsplan kunne man ikke sige noget endnu; der er mangel på gode håndværkere og materialerne er blevet dyrere og dyrere for hver måned. Men i kikkerten står bl.a. ”Teaterbygningen” og ”Renes Hus” – samt slottets tage.
Herskabsstalden stammer i sin kerne fra o. 1765, men er blevet afgørende ændret to gange – dels i år 1800 ombygget i klassicistisk stil af arkitekten Andreas Kirkerup, dels i 1883 af Tranekærs daværende ”hofarkitekt” August Klein. På grund af restaurantdriften bliver restaureringen gennemført i flere etaper: Først køkken, så toiletter og til sidst det ydre. Under arbejdet har man bl.a. udført farvearkæologiske undersøgelser, og man har ved indretningen af køkkenet skulle tage hensyn til et fint vægmalerier af heste, som var blevet malet i 1883, da rummet blev indrettet til billardsalon. I det indre har man også skullet retablere de særlige gulve; i staldrummet bl.a. de riflede vaffeltegl, som har måttet skaffes fra Polen.
En helt særlig udfordring er den grå stænkpuds (sprutpuds) på facaderne. Cementpudsen fra 1883 er blevet lagt uden på den tidligere kalkpuds, og derved kan murene ikke komme af med fugten. Udfordringen var derfor at skabe en stænkpuds af kalk – og efter mange forsøg lykkedes det for en vaks ung håndværker at klare problemet.
Mht. Godskontoret stod det for tre år siden ret intakt, både i rum og indretning. Da denne bygningen ikke er fredet, men ”kun” meget bevaringsværdig, har arkitekten haft friere tøjler. Her havde Lisbeth Søkilde bl.a. valgt at farvesætte de enkelte rum i en smuk varieret skala, der spiller sammen med rummenes og tidens ånd. Samtidig er rummene blevet møbleret med antikke møbler – i høj grad udvalgt af Hans-Michael Jebsen selv. Efter at vi havde hørt om projektet i riddersalen, gik hele forsamlingen derfor ned til godskontoret og så, hvor flot det bliver.
Til rundvisning på Godskontoret
Et kig indenfor
De gamle beslag genbruges
Det var en god aften – og foreningen har allerede aftalt med Lisbeth Søkilde og Christian Dam, at vi om et år eller to kan vende tilbage og få en rundvisning i de færdige bygninger.
Bevaringsmessen i Pakhuset på Rudkøbing Havn
Den 16. april, Påskelørdag, afholdt Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø en Bevaringsmesse i Pakhuset på Rudkøbing Havn.
Der var flere messedeltagere med hver sin stand og hvert sit arbejdsfelt. Tømrere med speciale i bindingsværk, en tækkemand og en maler med speciale i rådgivning om farver. En stand rådgav om bæredygtige materialer, en anden om skånsom afrensning af overflader med laserstråler, og arkitekter og historikere fortalte om langelandsk byggeskik og arkitektur.
Interessen for bevaringsmessen var stor, både blandt fastboende og fritidslangelændere. 50-60 personer lagde vejen forbi Pakhuset, så det blev et velbesøgt arrangement, der fortjener at blive gentaget.
Højt humør på kajen
Tækkemanden fortæller
Alt om Laser-rensning
Alt om bindingsværk
