De murede ”parcelhuse” på Skovbakkens nordside
Supplerende område: Ringvejen 4-20
Historik: I modsætning til de øvrige husrækker blev østsiden af den sydlige del af Ringvejen bebygget med private villaer i årene omkring 1950. Eneste nyere bygning er Pinsekirken, Ringvejen 4, fra 1964-
Karakteristik og bevaringstilstand: Husrækken Ringvejen 6-20 er præget af typiske murermesterhuse, opført med statslån. Husrækken 12-20 samt nr. 6 fremtræder ret ensartet med høje sadeltage. Derimod er det nordlige hjørne af Skovbakken (nr. 8) bebygget med et typisk statslånshus med lav tagrejsning, mens det sydlige hjørne er bebygget med en toetagers ”bungalow”. Husene fremtræder ret velbevaret; først og fremmest har alle bevaret deres blanke røde murværk. Mest skæmmende element er den hvide tilbygning i to etager til Ringvejen 10, ud mod Skovbakken.
Interessante elementer:
Mindesten over folketingsmand og udenrigsminister mv. P. Munch (1870-1948). Mindestenen over den kendte radikale politiker, som i mange år repræsenterede Langelandskredsen i Folketinget, blev rejst efter P. Munchs død 1948. På en måde er det symbolsk, at stenen står som en milepæl til indgangen til Rudkøbings første ”velfærdskvarter”, for få drømte som P. Munch om at skabe et samfund med sammenhængskraft gennem demokratisk fællesskab og social velfærd.
P. Munchs mindesten
Kerneområde 3: Skovbakken 1-19
Historik: Allerede ved arkitektkonkurrencen om kædehusene i 1946 kom det frem, at bl.a. borgmester Nilsson foretrak ”parcelhuse” frem for række- og kædehuse. Derfor blev de murede småhuse, som kommunen i 1950 byggede på Skovbakkens nordside udført som enfamiliehuse med den lokale Arne Rasmussen (som også tegnede Boligforeningen af 1942´s rækkehuse og meget andet).
Karakteristik og bevaringstilstand: De små rødstens huse med tegltag står velbevaret, og har i modsætning til træhusene overfor – bevaret et ensartet præg over forhaverne med lave hække mod gaden. Kun skæmmes række af en enkelt carport i gadelinjen. Husrækken er interessant i kraft af sit samspil med rækken af træhuse og kædehusene på Ringvejen.
Murermesterhuse ved Ringvejen fra o. 1950
Supplerende område: Nyttehaver bag Spodsbjergvej
I mellemrummet mellem Spodsbjergvej, Skovbakken og Ved Haverne ligger der ved det kommunale vandværk et område med nyttehaver i form af rene grøntsagshaver, uden kolonihavelysthuse. Haverne er formentlig udlagt sammen med de kommunale huse i kvarteret, til supplering af arbejderfamiliernes høje grad af selvforsyning. Haverne er et led i den socialhistoriske helhed og bør bevares!
Nyttehaverne bag Spodsbjergvej
Bunker fra 2. Verdenskrig. Over for P. Munchs mindesten ligger et lille grønt område med en bunker fra 2. Verdenskrig, i nyere tid erhvervet af Pinsekirken, som plejer området og har rejst en flagstang. Hvor Ringvej-kvarteret viser holdbarheden i Munchs visioner, viser bunkeren til gengæld med skæbnens ironi også Munchs store nederlag: Troen på, at Danmark gennem fredelig neutralitetspolitik kunne holde sig uden for endnu en europæisk krig. Derfor blev P. Munchs eftermæle omfattet af blandende følelser – og da bebyggelsen bag 1948-kædehusene skulle navngives, fik vejen på grund af protester navnet ”Borgmester Nilssons Vænge” i steder for ”P. Munchs Vænge”.