Velfærdsbyens start
Kulturmiljøbeskrivelse af Ringvej-området i Rudkøbing
Baggrund
Denne kulturmiljøbeskrivelse af området ved den sydlige del af Ringvejen, Rudkøbing, er foranlediget af henvendelser fra beboere i træhusene på Skovbakken, som har udtrykt bekymring for fremtiden for træhusenes fremtid som historisk interessant og bevaringsværdig helhed. Beskrivelsen, som er udarbejdet af Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø, er inspireret af de kulturmiljøbeskrivelser, som Langelands Museum v/ museumsinspektør Cecilie Bønnelycke udførte i årene 2018-19 – og som museet vil videreføre, når der i løbet af 2020 er blevet ansat en efterfølger for Cecilie Bønnelycke.
Velfærdsbyens start i Rudkøbing
I byforskningen plejer man at bruge betegnelsen ”velfærdsbyen” om den byplanlægning, som – med rod i 1900-tallets begyndelse med tankerne om social byplanlægning og starten på en offentlig boligpolitik – tog fart i 1930´erne og nåede sit højdepunkt i 1940´erne og -50´erne. Væsentlige elementer i ”velfærdsbyen” var: byplanlægning, kommunale jordkøb, offentlig støtte til boligbyggeri, kollektivt byggeri udført af boligselskaber og kommuner samt sikring af velfærdsinstitutioner i hvert byområde og grønne områder til rekreation og sport. Opbygningen af tidlige ”velfærdskvarterer” skete især i de større ”kommunesocialistiske” byer, men også i Rudkøbing var man allerede i 1930´erne på vej, efter at flertallet i byrådet blev præget af Socialdemokratiet. Et første jordkøb skete i 1930, hvor byen købte det nedlagte teglværks område syd for Bellevue og i 1933 byggede en række småhuse på Teglbakken for at afhjælpe arbejdsløsheden. Senere blev både vejen Strandbakken og idrætsområdet anlagt som kommunale nødhjælpsarbejder.
Stødet til en mere udbygget indsats kom med den begyndende velfærdsstats store love i slutningen af 1930´erne: 1938 loven om byplanlægning, som forpligtede alle byer med over 2.000 indbyggere til inden 10 at have udarbejdet en bindende byplan, som skulle være godkendt af Indenrigsministeriet. Samme år udbyggede man loven om statslån til boligbyggeri med særlig støtte til byggeri for ”børnerige og mindrebemidlede familier”, og i 1939-42 kom der nye boligstøttelove, der i 1946 blev samlet i den store boliglov, der gav fra 85 til 97 procent statstilskud, højest til kollektivt og kommunalt byggeri.
I Rudkøbing gav disse love anledning til to ting: Den første var starten på en byplanlægning, som blev lagt i hænderne på den lokale landinspektør Mackeprang. Første forslag blev forelagt for byrådet 1946 og vedtaget 1947 – men blev pga. forskellige mangler ikke godkendt af Indenrigsministeriet, hvorfor byen først i 1961 fik en godkendt ”dispositionsplan”. Men allerede efter de første skitser begyndte Rudkøbing Kommune på jordkøb, bl.a. på området ved Galgebakken syd for Spodsbjergvej, og i 1942 blev linjeføringen for en fremtidig ringvej fra Humblevej til en kommende Langelandsbro-forbindelse fastlagt. Stykket fra Humblevej til Spodsbjergvej blev udført som nødhjælpsarbejde under krigen og var færdigt i 1945.
Det andet var starten på Langelands første almennyttige boligselskab, Boligselskabet af 1942, som blev stiftet 30. marts 1942 på initiativ fra Arbejdernes Fællesorganisation. Man havde fra starten kig på jord mellem sygehuset og Nørrebro, og da kommunen købte jord og anlagde Fredensvej, byggede man her, og allerede i august 1942 var der licitation på de første 8 lejligheder.
1942´s første rækkehuse på Fredensvej
Ringvejens ældste del med kædehusene fra 1946
Ringvejens nyere del nord for Spodsbjergvej, anlagt som ”facadeløs” vej 1962
Mht. byggeriets udformning havde man bedt foreningens arkitekt Arne Rasmussen overveje både rækkehuse og 2-etagers blokke – og valget faldt på rækkehuse, som dengang var noget helt nyt i de danske provinsbyer, hvor de – selv om rækkehuse kendes fra København siden 1920 – fik deres gennembrud som acceptabel boligform i årene 1938-39. På grund af den store bolignød besluttede Rudkøbing kommune dog i 1946 selv at begynde at bygge boliger ved det nyanlagte stykke ringvej. Det blev til det kvarter, som er omfattet af denne kulturmiljø-beskrivelse.