Aktionsgruppe mod Rema 1000 på Nørrebro
Bevaringsforeningen har taget initiativ til en folkelig bevægelse mod et brud med kommunens centerplanlægning, som siden 2001 har sikret en levende bymidte
Baggrund
8. februar 2021 besluttede et snævert flertal i Langeland Kommunes kommunalbestyrelse at igangsætte en proces med ændring af Kommuneplanen fra 2001. Årsagen til beslutningen var alene et ønske fra en privat dagligvarekoncern, Rema 1000, om at bygge et lavprisvarehus på gasværksgrunden ved det gamle elværk på Nørrebro – efter at de første tanker om at bygge på hjørnet af Ringvejen og Nørrebro var blevet afvist.
En tilladelse til en stor dagligvarebutik på Nørrebro er et brud med mange års faste og fornuftige politik om at holde al dagligvarehandel i bymidten. En politik, som har sikret et levende handelsliv i byens historiske centrum – i modsætning til alt for mange byer, hvor bevidstløse tilladelser til ”centre” uden for bymidten har medført døende bykerner med tomme butikker. Samtidig vil byggeriet på Nørrebro ødelægge en længere husrække med historiske og bevaringsværdige huse, hvoraf flere kan dateres tilbage til o. 1800.
Der argumenteres fra tilhængerne af projektet med, at gasværksgrunden kun ligger 50 meter fra grænsen for det vedtagne centerområde. Men dette område blev kun i 2001 udstrakt til at omfatte ”Gera-hjørnet” (hj.a. Nørrebro og Ahlefeldtsgade) for ikke at hindre den daværende butiksdrift i ejendommen. Senest har en rapport, udarbejdet for kommunen af COWI, peget på, at handelen tværtimod bør koncentreres endnu mere om Østergade.
Som et andet argument for projektet er sagt, at det kan modvirke, at langelænderne lægger ca. 20 % af deres handel i Svendborg. Det er sikkert rigtigt – men det skyldes jo i høj grad, at Svendborg har en række specialbutikker og butikker med udvalg, som ikke findes i Rudkøbing. Beregninger viser også, at en ny rema 1000 kun vil trække 20 % af sin handel fra Rema i Svendborg, mens 80 % skal hentes fra andre dagligvarebutikker på Langeland – både i Rudkøbing og i landsbyerne.
Samtidig strider et brud med bymidtepolitikken med mange års arbejde for at sikre bymidten som et levende handelsområde: Det nye Bystræde med anlæg af kønnere P-pladser og bedre færdsel for kunderne bag Østergade, Aktion Tomme butikker, som har haft held med at skabe liv i næsten alle butikslejemål i bymidten – og sidst det store projekt Liv i Bymidten, hvor kommunen med støtte fra Realdania har etableret stiforløb mellem havnen og bymidten og snart vil gå i gang med at revitalisere museet i Østergade til et knudepunkt i bylivet.
Og endelig må en evt. tilladelse til en placering uden for bymidten føles som et bagholdsangreb mod de butikker som i tillid til kommunens mangeårige bymidtepolitik har etableret sig eller udviklet sig i centrum. Sagen handler nemlig ikke om Rema 1000 eller ej, men om troværdigheden af kommunens overordnede planlægning. Alle er enige om, at Rema 1000 er velkommen, hvis de kan finde en plads i bymidten.
Aktionsgruppen ”Ja til en levende Bymidte”
På grund af truslen fra Nørrebro-projektet er vi fra Bevaringsforeningen sammen med repræsentanter for Handelsstandsforeningen gået i gang med at opbygge en aktionsgruppe med navnet Ja til en levende Bymidte. Indtil nu er der 50 medlemmer af gruppen, der har skrevet under på den borgerhenvendelse, gruppen sendte til Langeland Kommune og borgmesteren 18. april. Aktionsgruppens opgave bliver at samle og øge modstanden mod Nørrebro-projektet helt frem til kommunalvalget i november.
Aktionsgruppen Ja til en levende Bymidte er en ”flad” gruppe, organiseret via mail og Facebook, med en planlægningsgruppe i centrum. Vi kræver ikke medlemskab af bevaringsforeningen. Men det anbefales, fordi Bevaringsforeningen kommer til at fungere som den høringsberettigede organisation, som kan kræve aktindsigt, komme med indsigelser mod de evt. kommende forslag om ændring af Kommuneplanen og en ny lokalplan, stå for at anke til ”højere instanser” samt stå for økonomien, hvis der f.eks. skal laves flyveblade, annoncer og plakater.
Vi tror på, at projektet på Nørrebro kan standses. Modstanden støttes af vigtige dele af den ”politiske verden” på Langeland: 100 % af Det Konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten, ligesom størstedelen af Venstre er imod – og vi har fornuftige medspillere i både Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Som ellers sammen med Dansk Folkeparti støtter projektet.
Vi har brug for mange flere i gruppen.
Meld Jer til den foreløbige koordinator Peter Dragsbo: peter@dragsbo.dk / 62501441