Bagenkop er et unikt lokalsamfund. De ”tror på lortet” og ustandselig finder de på nye initiativer. Ikke uden grund blev Bagenkop Årets Landsby 2011. Men det er også en lille køn by med fine gader og huse.
Byggeskik i Bagenkop
Bagenkop voksede langsomt frem i 16-1700-tallet, efter at Sandhagen (Ågab) var afviklet. Men først i 1800-tallet begyndte det at blive en by. I 1858 byggede man den første havn, og på det tidspunkt var der ca. 160 indbyggere. Rigtig gang i stedet kom der efter 1870, hvor bagenkopperne med drivgarn og ”bæltbåde” udviklede et stort fiskeri af sild, der i høj grad blev afsat til Kiel og Eckernförde. I 1901 havde byen 463 indbyggere, og antallet af huse steg fra 89 i 1901 til 161 i 1911 – det år, hvor der kom både jernbane og rutebåd til Kiel.
De ældste huse i Bagenkop er øst-vest vendte bindingsværkshuse med stråtag
I den gamle del af byen er der to ”lag” af huse. Det ældste, fra 1800-tallet, er de gamle stråtækte huse, de fleste af bindingsværk og liggende efter vinden Ø-V. Oprindeligt var de fleste hvid-kalkede (som traditionen på Lange-land), men nogle havde også sort-tjæret bindingsværk, som man ofte ser i søfartssamfund. Der er stadig bevaret en del af de gamle huse; en del af dem er i nyere tid blevet ”romantiseret” med rødkalkede tavl. Det andet ”lag” er de mange huse fra tiden ca. 1890-1914, som blev bygget på små tofter, der tidligere havde hørt til fiskerhusene: Især ved Søgårdsvej, Stormgade og Skolegade. Skolegade blev f.eks. udstykket i 1898 af familien Pryds, der havde fem sønner, der hver byggede et hus.
Husene fra o. 1900-1910 er karak-teristiske murermesterhuse”, iflg. lokalarkivet formentlig bygget af murermester Karl Skytte Larsen, Vesteregn. Nogle af hans detaljer, f.eks. to vinduer i gavlen med en fælles bue over, ses da også helt oppe i Tryggelev. En del af husene stod i røde sten, andre blev opført i rå cementsten; der er i dag som regel overkalket. Ikke alle var begejstrede for den nye byggeskik i stations- og fiskerbyerne. Forfatteren Achton Friis, som besøgte Bagenkop i 1920´erne, skriver i 1943, at Bagenkop by er med undtagelse af 3-4 gamle gårde og huse helt ny og skrækindjagende, en mængde bygninger er af hvidgrå cementsten med skrigende anilinrøde tagsten.
Eksempler på Bagenkops fine murede huse
I dag har vi heldigvis ændret syns-punkt på den slags huse. Nu synes vi, de daner en charmerende helhed, og vi kan tillade os at nyde de fine detaljer i murværket ved vinduer og døre. Noget karakteristisk ved Bagenkop er også, at byen – i mod-sætning til Rudkøbing – i høj grad har bevaret sin forhavekultur. Der er mange lave hvide tremmestakitter eller stakitter med hønsenet på træramme – og som i mange byer, hvor man kender hinanden, er der siddebænke foran facaden.
Typisk Bagenkop-stakit med låge
Det mest spændende ved Bagenkop er naturligvis havnen med sine gamle og nye bygninger, kajer og moler; især skurbyen bag ”Fiskeriets Hus”, hvor bindingsværk og gasbeton mødes. Og på bakken i øst troner den flotte Ba-genkop Kirke over byen; den er tegnet som en forvokset dansk landsbykirke af arkitekt Ludvig Andersen, som hav-de virket i Rudkøbing i årene 1913-18.
Gamle redskabshuse på Bagenkop Havn